Ung&Smuk er en ungdomskirke, der blev startet i sommeren 2010 med udgangspunkt i Missionsforbundets to kirker i København: Betlehem og Bethel. Siden er de to kirker slået sammen, og har ændret navn til Vanløse Frikirke, men ungdomskirken hedder stadig Ung&Smuk, og er et fællesskab af unge, der sammen prøver at finde ud af, hvad det vil sige at være kirke når man ung – og hvordan man gør det rent praktisk.
Ung&Smuk mødes hver anden mandag, og har derudover en række andre aktiviteter – den bedste måde at følge med i hvor og hvornår der sker noget, er ved at følge os på facebook.
De fleste fra Ung&Smuk går i gymnasiet eller på videregående uddannelser, og der er typisk en 20-30 stykker som mødes når der er samling. Der er altid mad kl. 18.00, og derefter er det forskelligt hvad der foregår – det kan være alt fra undervisning, til debatoplæg, lovsang eller noget helt andet.