I forbindelse med renoveringen af Vanløse Frikirke i 2011-2012, så vi et behov for at udtrykke hvad der var centralt og vigtigt for os som kirke. Her formulerede vi sætningen: ”Èn Gud – mangfoldigt fællesskab for mennesker på vej”.

Det vil sige, at vi som kirke først og fremmest ønsker at være samlet om at søge Gud som det centrale for vores fællesskab. Derudover ønsker vi at være en åben kirke med et omsorgsfuldt fællesskab, der er præget af mangfoldighed, og hvor der er plads til alle – forskellige aldersgrupper, holdninger, livsstil mm. At vi ønsker at være et mangfoldigt fællesskab ”for mennesker på vej” betyder, at vi anerkender at vi alle er forskellige steder på vores livsvandring, og at man derfor ikke behøver at være afklaret om alting i sin tro.

I Vanløse Frikirke har vi desuden en vision om at være en lokal forankret kirke, der på forskellige måder ønsker at involvere og engagere sig i lokalområdet.