Forstår du det du læser?

Evangelisten Filip stillede det samme spørgsmål til den etiopiske hofmand. Ofte må vi indrømme, at det kan være svært at forstå det, vi læser i Bibelen. Derfor vil vi sammen læse store dele af bibelen i løbet efteråret og foråret. Inspirationen har vi bl.a. andet fået fra en ny bog som er udkommet fra Bibelselskabet, hvor tre baptistpræster har tilrettelagt et forløb i 30 afsnit. Med Bibelhalvmaraton kan vi få hjælp til at lære Bibelen at kende, og så er det en hjælp til at få overblik og sammenhæng i bibellæsningen. Vi kan ikke forklare alt, men et godt fundament begynder i hvert fald med, at vi åbner Bibelen og begynder at læse.

Med Bibelhalvmaraton kommer vi gennem store dele af Det gamle Testamente og hele Det nye Testamente fra september 2017 og frem til sommeren 2018. Hver uge kan du følge denne læseplan med ca. to kapitlers bibellæsning til hver dag: Det svarer til kun ca. 5-10 minutters læsning om dagen. Men du kan naturligvis også vælge at læse alle kapitler i sammenhæng inden hver søndag. læseplanen finder du her Læseplan, Den store historie.

Hvis du køber bogen Bibelhalvmaraton, får du også en kort forklaring inden og en refleksion efter hver uges tema. Bogen kan købes i kirken, og den koster 175,- som du overfører via bank eller MobilePay 60378060.

Hver søndag vil der til gudstjenesten være en genfortælling, oplæsning, filmklip eller lignende som er taget fra den foregående uges læsning, og på samme måde vil prædikenen tage afsæt i det læste stykke.

Rigtig god fornøjelse!

© 2014 Vanløse Frikirke
Top
Følg os: