Så er det ved at være den tid på året, hvor store og små i Vanløse Frikirke mødes til fællesskab og inspiration på Menighedsweekenden. Det helt sikkert bliver godt, og endnu bedre hvis du tager med! Du kan se invitationen her og programmet her

BørnedagLørdag den 27. august er der børnedag i Vanløse Frikirke. Temaet i år er fortællingen om Daniel i Løvekulen. Alle børn og deres voksne er velkomne, og der er gratis adgang, hvis du giver et godt løvebrøl når du kommer! Det bliver sjovt, spændende og skørt!

Så er der nyt kirkeblad for sommeren 2016.

Bladet indeholder invitationer til fx Sankt Hans på Søvang, børnekirkeovernatning, Sommerstævne, cafégudstjenester, friluftsgudstjeneste og meget mere. Der er også snart både informationsmøde og menighedsmøde, som handler om den forestående ombygning af kirkesalen.

Du finder bladet ved at trykke på dette link: Kirkeblad sommer 2016

Det nye Kirkeblad for april og maj 2016 er nu klar, og du kan læse om bl.a. gospelgudstjeneste, konfirmation og kirkefestivalen Himmelske Dage.

God fornøjelse med kirkebladet, som du finder ved at klikke på linket ovenfor.

Så er det nye kirkeblad for februar og marts klar.

Læs om fasteprojektet, og hvordan gudstjenesterne i fasteperioden leder frem mod påskebegivenhederne. Desuden kan du læse om en række arrangementer, ikke mindst påskemåltidet torsdag aften.

Du finder kirkebladet her: Kirkeblad feb-marts 16

Du kan også læse ungdomspræstens indstik om fasteprojektet her: Faste i Vanløse Frikirke 2016 – Indstik i bladet

I forbindelse med Evangelisk Alliances bedeuge, samles kristne på tværs af kirkeretninger verden over i den samme uge i januar, for at bede sammen. I år er temaet ”Den fortabte søn” – en beretning som jo netop er kendt i det meste af verden.

Vi fejrer traditionen tro gudstjeneste med vores venner fra Adventskirken i denne uge. Det foregår søndag den 10. januar kl. 10.30, Sallingvej 90, og det er sognepræst Erik Meier-Andersen, som står for gudstjenesten.

Bagefter er der anledning til hygge sig sammen med smørrebrød, så tag lidt penge med og glæd dig til en god formiddag.

Velkommen til julemarkedet i Vanløse Frikirke lørdag den 5. december fra kl. 10.00-14.00.

I år er der særligt fokus på alt det lækre spiselige, der hører julen til – så kom og køb! Alle penge der kommer ind går til børnehjemmet Fathers Home i Ghana, som kirken støtter.

Så er der et nyt kirblad for de kommende måneder.

Bladet er naturligvis præget af at julen er over os, og at der dermed også begynder både et nyt kirkeår og et nyt kalenderår. Det betyder at der igen i år er rig mulighed for at mødes i Vanløse Frikirke og fejre højtiden, og være med til en række traditionsrige begivenheder. Læs i bladet om hvornår de forskellige arrangementer finder sted. Du kan fx glæde dig til julemarkedet, der i år har fokus på alt det lækre spiselige, som hører julen til – det er en hyggelig og festlig måde at samle penge ind til det børnehjem vi støtter i Ghana. Du kan også komme til julekoncert med Vanløse Gospelkor, som har øvet hele sæsonen på at give et brag af en koncert.

Udover adventsgudstjenesterne i november og december, er der naturligvis også gudstjeneste juleaftensdag kl. 15. I det nye år holder vi fast ved den gode tradition med en brunchgudstjeneste den første søndag i januar, og en fællesgudstjeneste med vennerne i Adventskirken den anden søndag i januar. Desuden får vi i januar også besøg af Simon Holtti fra organisationen Åbne Døre.

Bladet finder du på dette link Kirkeblad dec. 2015-jan. 2016

rejs_leif_bork_web_535722a

Leif Bork Hansen kommer og fortæller om flygtningekrisen og asylspørgsmålet

Onsdag den 25. november kl. 19.00 kommer den pensionerede folkekirkepræst Leif Bork Hansen og fortæller om sin historie og sit arbejde for asylansøgere. Leif Bork Hansen blev i slutningen af 90’erne kendt for at sætte sit embede som præst på spil ved at hjælpe afviste serbiske asylansøgere med at gå under jorden. Ved retten i Lyngby var han den første, der blev dømt for at skjule flygtninge – en overtrædelse af udlændingeloven, der kostede ham en betinget dom på 20 dages hæfte. Senere i Østre Landsret fik han en bøde på 2.500 kr. for at samle penge ind til flygtninge. Siden da har arbejdet for flygtninge fyldt en stor del af hans liv.

Vi har også bedt Leif Bork Hansen om at dele sine tanker om asylproblematikken og om det at være kristen i et land, hvor ens etik og lovgivningen ikke altid stemmer overens. Alle, som er interesserede, er velkomne i Vanløse Frikirke, hvor vi berører den mest aktuelle problematik for tiden: Hvordan vi som individer og som samfund bør forholde os til de omfattende grupper af mennesker, der dagligt søger mod Europa, deriblandt Danmark.

Så er det nye kirkeblad kommet og det er fyldt med spændende tilbud og arrangementer.

Du kan fx være med til Røde Kors-indsamlingen den 4. okt. eller når der kommer besøg fra Ghana, du kan også deltage i en inspirationsaften med Michael Miller eller temaaften med Leif Bork Hansen. Læs desuden om Mand-dag, KPN, husgrupper, julemarkeder og mere endnu.

Vi har i oktober og november et tema for gudstjenesterne, der hedder En tro der kan møde virkeligheden. Læs mere om det på næste side. I efterårsmånederne er der flere ting vi fejrer sammen til gudstjenester, der er nemlig både en gudstjeneste med dåb og en gudstjeneste med barnevelsignelse. Og så er det igen blevet tid til en festlig gospelgudstjeneste.

Du finder kirkebladet ved at trykke her Kirkeblad okt-nov 2015

© 2014 Vanløse Frikirke
Top
Følg os: