Så er der et nyt kirblad for de kommende måneder.
Bladet er naturligvis præget af at julen er over os, og at der dermed også begynder både et nyt kirkeår og et nyt kalenderår. Det betyder at der igen i år er rig mulighed for at mødes i Vanløse Frikirke og fejre højtiden, og være med til en række traditionsrige begivenheder. Læs i bladet om hvornår de forskellige arrangementer finder sted. Du kan fx glæde dig til julemarkedet, der i år har fokus på alt det lækre spiselige, som hører julen til – det er en hyggelig og festlig måde at samle penge ind til det børnehjem vi støtter i Ghana. Du kan også komme til julekoncert med Vanløse Gospelkor, som har øvet hele sæsonen på at give et brag af en koncert.
Udover adventsgudstjenesterne i november og december, er der naturligvis også gudstjeneste juleaftensdag kl. 15. I det nye år holder vi fast ved den gode tradition med en brunchgudstjeneste den første søndag i januar, og en fællesgudstjeneste med vennerne i Adventskirken den anden søndag i januar. Desuden får vi i januar også besøg af Simon Holtti fra organisationen Åbne Døre.
Bladet finder du på dette link Kirkeblad dec. 2015-jan. 2016